presse sitemap kontakt os
Du er her:  
Kalaallisut

Uummannaq vil være grøn destination

Af Malik Milfeldt

Klimaforandringer har fået ledende politikere og forskere til at råbe på forskning i og brugen af alternative og vedvarende energikilder. For Uummannaq Kommune, hvor islægperioden i de senere år er blevet kortere og kortere, er det derfor naturligt, at drømme grønne tanker til gavn for miljøet og klimaet.

Således fortæller kommunaldirektør Pollas Lyberth til inussuk.gl, at Uummannaq Kommune har planer om at udvikle sig til en ’grøn destination’ over de kommende år. Initiativet skal bl.a. tiltrække flere øko-turister til den nordgrønlandske kommune.

- Mange har velmenende tanker i forhold til at reducere energiforbrug, men i Uummannaq Kommune ønsker vi, at de positive tanker reelt også skal føres ud i livet og realiseres til vor alles bedste, siger Pollas Lyberth.

Som eksempel på, hvad man indtil nu har gjort i kommunen for at skåne miljøet, nævner kommunaldirektøren, at kommunen har samarbejdet aktivt med ARTEK (Arktisk Ingeniøruddannelse) i en række pilotprojekter, der havde fokus på udnyttelse af sol- og vindenergi.

- Takket være ARTEK har vi fået og skal fortsat etablere vindmølle- og solfangeranlæg enten her i byen eller i flere af vores syv bygder - på forsøgsbasis ganske vist. Men vi vil arbejde for, at disse rene og alternative energikilder i fremtiden bliver mere udbredte i Uummannaq Kommune.  

- Derudover er vi ved at planlægge bygningen af et par hytter drevet af alternativ energi ved henholdsvis det sted, hvor forskeren Alfred Wegener gik i land fra Indlandsisen og ved Qaarsut. Hytterne skal drives af et turismeselskab og udlejes til turister og andre, der gerne vil overnatte i naturen med grøn samvittighed, fortæller Pollas Lyberth.

Uummannaq Kommune agter i 2008 at afholde et seminar om alternativ energi, hvor fageksperter og lægfolk i fællesskab for mulighed for at diskutere fremtidige energi-perspektiver for 'grønne destination Uummannaq'.

Vindmåler sættes op i Uummannaq
 Vindmåler i Uummannaq, der er sat op i undersøgelses-øjemed

 

Nyheder

25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.

Arrangementer

Eksterne links

© Copyright 2007 - inussuk.gl