presse sitemap kontakt os
Du er her:  
Kalaallisut

Taratsit: Sydgrønlandsk salt på vej til spisebordene
Af Marie Fleischer

To kvindelige iværksættere i Qaqortoq står bag det nyoprettede firma Taratsit, der skal udvinde krystalliseret spisesalt af sydgrønlandsk havvand. Det er første gang, at spisesalt forsøges produceret på kommerciel basis i Grønland.

- Den grønlandske befolkning har siden tidernes morgen fået dækket sit behov for salt via havvandet ved de grønlandske kyster. I dag importeres kemisk fremstillet salt hertil fra udlandet, mens naturligt salt fortsat strømmer i de grønlandske farvande, og det er det, vi vil ændre, siger den ene af iværksætterne, Anne Merrild Hansen til www.inussuk.gl/.

Taratsit

Sydgrønland har ifølge iværksætterne en særlig gunstig beliggenhed for saltproduktion, da Golfstrømmen bevæger sig forbi den sydgrønlandske kyst og fører havvand med en høj saltkoncentration med sig. Selve forædlingen af saltet kommer ifølge de to iværksættere til at foregå ved en håndlavet proces kaldet sydning, som kendes helt tilbage fra Middelalderen.

Satser på et høj-kvalitetsprodukt
Iværksætterne forventer, at produktet bliver solgt  på baggrund af kvaliteten, da havsalt til forskel fra almindeligt bordsalt (natriumklorid) også indeholder kaliumsulfat, magnesiumsulfat, magnesiumklorid og kalciumklorid Dette gør, at havsalt har en bredere og mere nuanceret smag end almindeligt, industrielt-produceret salt.

Samtidig har salt fremstillet ved sydning en ganske særlig sprød konsistens, der sammen med smagen gør det attraktivt i gourmetkredse. Makkerparret vil i første omgang forsøge at forhandle sydesaltet via de grønlandske specialbutikker og restauranter.

I opstartsfasen varetages produktion, drift og administration af initiativtagerne, men på sigt udvides Taratsit med flere medarbejdere forventer de to iværksættere.

For yderligere information se www.taratsit.gl/

Nyheder

25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.

Arrangementer

Eksterne links

© Copyright 2007 - inussuk.gl