Tangfiskeri i Grønland som nyt erhverv
Skrevet af Manumina Lund Jensen,
11. september 2008
Da Ole Hertz i et tidligere projekt, satte den brune bi ud i Sydgrønland. Fandt han ud af at flere af de sydgrønlandske fåreholdere brugte 50% af deres indtægt på importeret foder til fårene. I Island, Norge, Irland og Skotland er der tradition for at fåreholdere bruger tang, som tilskudsfoder, som de samler nede ved stranden.
- Det var interessant at undersøge om man kunne bruge tang, som et erhverv i bygderne. Fordi tangen den forsvinder ikke ligesom fisken eller rejen. Og Hjemmestyret har jo anbefalet at man skal udnytte og udvikle Grønlands produkter og ressourcer. Der er heller ikke så store investeringer, forbundet med tangproduktion. Man skal investere i en tangrive, fortæller Ole Hertz.
|
|
Tangrive. Foto: Ole Hertz
|
- Et amerikansk firma, som importerer tang fra Island er interesseret i at importere grønlandsk tang, fordi det islandske firma ikke kan fiske nok tang. Så der er også fundet en mulig aftager, siger Ole Hertz til inussuk.gl.
Forsknings- og erhvervsudviklingsprojekt
I slutningen af 2003 startede et forsknings- og erhvervsudviklingsprojekt, der gik ud på at undersøge om det er muligt at bruge den grønlandske og færøske tang som grundlag for nye erhverv. Mag. Scient. Ole Hertz var projektleder af, Nordic Seaweed Project, som foregik i Sydgrønland og Færøerne.
Ole Hertz har udarbejdet en rapport, "Tangfiskning i Grønland som grundlag for et nyt erhverv", og Susse Wegener har skrevet om de biologoiske analyser. Projektets formål var at undersøge om de grønlandske tangressourcer kan udgøre en økologisk og økonomisk bæredygtig ressource, samt at der er mulighed for at dyrket tang kan anvendes som biofilter ved fiskeopdræt og til konsum. Projektets opgave har ikke været at starte en egentlig produktion.
|
|
Produkter der indeholder tang. Foto: Ole Hertz
|
Ca. 80% af verdens tang høstes i Asien, de resterende 20% i Europa, Nord- og Sydamerika, ifølge rapporten. Verdens samlede årsproduktion af tang er på over 6 mio. tons. 60% bruges til konsum, de resterende 40% bliver udnyttet til industrielle produkter.
De nuværende anvendelsesmuligheder er: gødning, dyrefoder, menneskeføde, halvfabrikata til biokemi, i medicinindustrien, farveproduktion, tandpasta, til biogasfremstilling, bioethanol, kosmetik, alkoholfremstilling og i øl.
|
|
Forsøgsfiskeri af tang. Foto: Ole Hertz
|
Det grønlandske initiativ
Erhvervschef i Paamiut, Kúnak Lorentzen fortæller, at Paamiut Kommuuniat arbejder videre med projektet, hvor undersøgelser af tangforekomster er en del af det, samt at der skal tages tiltag til forsøgsfiskeri efter tang i Paamiut og Arsuk områderne, i 2009. Projektet forventes at starte oktober eller november 2008, hvor fiskere vil blive indkaldt til møder og inddraget i projektet. Undersøgelser og forsøgsfiskeri planlægges at skulle påbegyndes i maj eller juni 2009, og køre frem til 2010.
Royal Greenland ser ikke nogen hindring i at aftage forsøgstangen, såfremt der bliver indhentet oplysninger om produktion af tang, priser og kvaliteter. Paamiut Kommuumiat planlægger også at tage til Island, for at få nyttig viden og erfaringer fra tang producenter i Island, siger erhvervschef Kúnak Lorentzen.
I Nanortalik Kommune arbejder, Kurt Pedersen, lederen af Piareersarfik, også på opstart af tangfiskeri, oplyser Ole Hertz.
|
Nyheder |
25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.
|
|