presse sitemap kontakt os
Du er her:  
Kalaallisut

Ilulissat Erhvervsråd slår sig sammen med Destination Disko

Af Marie Fleischer

Som følge af de planlagte kommunesammenlægninger planlægger Ilulissat Erhvervsråd at etablere et såkaldt Nordgrønlands Videnhus i Ilulissat indenfor kort tid. Dette vil medføre en sammenlægning af Erhvervsrådet og Destination Disko, for ligesom at kombinere begge parters viden og erfaringer.

- Udfordringerne til det Nordgrønlandske erhvervsliv bliver større og større. Foruden de nuværende fiskeriforekomster, ser vi nu også en kolossal udvikling indenfor turismeerhvervet. Derudover kan vi nu også forvente mulige olie og mineral udviklingspotentialer, som vil betyde store muligheder - men også krav - til erhvervslivet generelt. Som man siger i forretningsverdenen, så gælder det om at sætte fokus på mulighederne, siger Ilulissats erhvervschef Berg Hegelund til Iluliarmioq.

Berg Hegelund

Det er ifølge erhvervschefen planen, at Videnhuset foruden at skulle yde lokal erhvervsstøtte, inkl. udarbejdelse af nye erhvervs initiativer, også skal bistå mulige udefrakommende investorer med lokal viden, og midlertidige kontorfaciliteter.

Ilulissat Erhvervsråd har idag 61 medlemmer og den daglige operation af opgaverne varetages af Berg Hegelund, Erhvervschef, og Kjeld K. Voldum, Erhvervsudvikler. De findes dagligt på deres kontor - Kangilileq B337, nr. 1 i den tidligere Noahs Ark Butik.

Hvis man er interesseret i et møde med Erhvervsrådet, foreslås det dog at man laver en forhåndsaftale med enten Berg (telf. nr. 544171), eller med Kjeld (telf. nr. 522651), som begge altid er til rådighed med hensyn til spørgsmål angående erhvervslivets muligheder i Nordgrønland.

 

Nyheder

25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.

Arrangementer

Eksterne links

© Copyright 2007 - inussuk.gl