|
P R E S S E M E D D E L E L S E
Nuuk den 31. oktober 2008
GTE afholder erhvervsseminar i Tasiilaq
Erhvervsseminar er desværre udskudt pga. dårligt vejr, medførte aflysning af fly.
I samarbejde med Ammassalik Kommune afholder Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE) et to dages erhvervsseminar den 3. og 4. november i Tasiilaq.
Formålet er at fremme erhvervslivet i kommunen ved at udarbejde en handlingsplan for byen for en 5 årig-periode.
- Vi ønsker, at der bliver udarbejdet en fælles vision, som kan være udgangspunkt og beslutningsgrundlag for politikere, embedsmænd og det private erhvervsliv, udtaler erhvervskonsulent Sara Heilmann fra GTE.
Mødet foregår på kommunekontoret og der er 21 tilmeldte til seminaret, primært fra erhvervslivet i byen.
Ved seminaret indkredses målsætninger, der kan deles op i 4 dele. Nemlig at præcisere, hvad der skal indgå som de vigtigste emner for at fremme erhvervslivet, at fastlægge hvordan de forskellige opgaver skal løses, at fastlægge hvornår disse skal løses og endelig at identificere, hvem der skal løse hvilke opgaver.
Med erhvervsseminaret i Tasiilaq fuldender GTE et større indsatsarbejde i Østgrønland i efteråret 2008, hvor først selskabets direktør, Thomas Rosenkrands, var på besøg i Tasiilaq i september for at diskutere regionens erhvervsmuligheder med nøgleaktører, herunder kommunen.
Efterfølgende arrangerede GTE et testforsøg for havfiskeri ved bygden Kuummiut for at udforske nye muligheder for turisme i samarbejde med den lokale fisker Lars-Anker Møller og Preben Kæseler, KONCEPTORIET. Og endelig afholdte en GTE-medarbejder et krydstogtsservicekursus på Ejnar Mikkelsenila Aluarpia og Piareersarfik i Ittoqqortoormiit, ligeledes i september.
---
For yderligere oplysninger, kontakt erhvervskonsulent Sara Heilmann
sara@greenland.com, telefon 548404
|