presse sitemap kontakt os
Du er her:  
Kalaallisut

Grønlandsk kildevand på vej ud på verdensmarked

Af nanoq.gl
Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked, Siverth K. Heilmann, indgår i dag den 10. februar 2009 kl. 13.00 en aftale med Greenland Spring Water ApS om eksport af grønlandsk kildevand fra Qeqertarsuaq.
Virksomheden har nu alle tilladelser og godkendelser på plads og grønlandsk kildevand på flaske er snart til salg på verdensmarkedet.


Greenland Spring Water ApS fik i marts 2006 udstedt udnyttelsestilladelse til at eksportere kildevand fra Lyngmarkskilden. Virksomheden fik herefter en periode på tre år, til at undersøge de kommercielle muligheder inden en egentlig eksport kunne påbegyndes. Disse undersøgelser har vist, at mulighederne for at sælge grønlandske vandprodukter på det internationale marked er til stede. Landsstyreområdet for Erhverv og Arbejdsmarked har derfor siden august 2008 forhandlet med Greenland Spring Water ApS for at få de sidste vilkår for opstart af en kildevandsproduktion, herunder aftale om royalty på plads.

Grønlandsk kildevand 

Greenland Spring Water ApS’ opstart af en eksportvirksomhed er et positivt gode for hele samfundet, da dette sammen med den øvrige eksport er med til at forbedre handelsbalancen. Herudover skaber royaltyaftalen en ekstra indkomst til Landskassen fra den første dag virksomheden producerer. Samtidig skaber kildevandsproduktionen nye arbejdspladser i Qeqertarsuaq. Greenland Spring Water ApS påregner at starte med et to holdsskift, mens de på sigt håber at kunne udvide til tre holdsskift.

Kort om Landsstyrets strategi for eksport af is og vand
I 2004 lancerede Landsstyret en strategi for eksport af is og vand. Målet i strategien var og er at fremme is og vand som et nyt erhverv. Som opfølgning på strategien blev der i 2005 igangsat et flerårigt erhvervsfremmeprojekt. Resultaterne af projektet skal bidrage til at skabe bedst mulige rammer for nye og eksisterende virksomheder inden for erhvervet, således at nye projekter som Greenland Spring Water ApS opstår. Resultaterne af projektet ligger tilgængeligt på hjemmesiden: www.iceandwater.gl

Nyheder

25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.

Arrangementer

Eksterne links

© Copyright 2007 - inussuk.gl