Elever besøger GTE
Skrevet af Manumina Lund Jensen,
25. april 2008
Torsdag eftermiddag kom der 9 elever fra 8. og 9. klasse i Saqqaq og deres to kvindelige lærere på besøg hos Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Eleverne fra Naatap Atuarfia blev modtaget af udviklingsafdelingen ved Mads Daniel Skifte, Sara Heilmann og Maja Biilmann, som lavede en kort præsentation af erhvervsforhold og -muligheder i Grønland.
Eleverne fortalte, at der kommer turister til Saqqaq, hvorefter udviklingschef Mads Daniel Skifte fortalte, hvad man kan gøre for turisterne, så turisterne kan tænke tilbage på Saqqaq med en erindring om den gode behandling de fik der.
Han kom med et eksempel om "åbenthus"-arrangementer, hvor turister kan købe kaffe og grønlandskage, og derved kan befolkningen bidrage til turismen. Maja Biilmann fortalte eleverne, at der ankommer 38 krydstogtsskibe til Grønland i år.
Eleverne fra Saqqaq kom til Nuuk den 16. og rejste hjem igen den 25. april.
Til inussuk.gl fortæller elev; Arnaq Jensen på 14 år, at hun syntes, det var en god oplevelse at besøge GTE.
Eleverne og deres lærere har udover besøget i GTE besøgt mange andre institutioner.
En af eleverne, Julia Jensen, fortæller at de bl.a. har været inviteret i Hans Egedes hus, hvor de blev budt indenfor af Hans Enoksen og hans hustru Aaliit.
Julia Jensen på 12 år fortæller, at hun er født i Ilulissat, men har boet i Saqqaq hele sit liv.
Julia Jensen fortæller videre, at der kommer mange turister til Saqqaq; nogle af turisterne bor i telte og nogle i huse i Saqqaq. Ligeledes er der en del anløb af krydstogtsskibe. Da hun var yngre plukkede hun blomster i Saqqaq, som hun gav til turister, og turisterne gav hende slik, der var anderledes fra det man kan købe i Saqqaq.
William Jensen, Julia Jensens far, sejler med turister, når de kommer til Saqqaq, så sejler han dem til et sted, der er særlig skønt. Julia Jensen har også slædehunde, hendes far, William Jensen blev nummer 4 i Nordgrønlands hundeslædevæddeløb.
Elev Lars Karl Jensen på 13 år og Nikki Nielsen fortæller, at de laver figurer af ben, som de sælger til turisterne, når de anløber fra krydstogtskibene. Figurerne lavet af ben bliver altid udsolgt fortæller de to drenge.
Nikki Nielsen fortæller til inussuk.gl at han gerne vil være kok og fanger. Nikki bruger sin fritid med at køre hundeslæde og gå på rypejagt.
Eleverne fortæller til slut, at den største oplevelse på deres studietur til Nuuk har været svømmehallen Malik, hvor de i starten af deres studietur, dagligt har været.
|