De tre deltagere på iværksætterkurset
Af Marie Fleischer
Iværksætter vil aktivere arbejdsløse
Storm Ludvigsen fra Nuuk deltog i sidste uge på iværksætterkursus modul 2 på Hotel Arctic i Ilulissat, for at blive klogere på, hvordan han kan opstarte en virksomhed, der skal bidrage til at få aktiveret de arbejdsløse, der er i Nuuk Kommune.
I bagagen har Storm Ludvigsen sine egne erfaringer som langtidsledig, men også erfaringer med arbejde inden for aktivering og revalidering af de arbejdsløse i Nuuk.
- Jeg har selv været ledig, så jeg ved fra egen erfaring, hvad det vil sige at være arbejdsløs. Hvis aktivering skal lykkes, kan man ikke udelukkende skabe resultater på baggrund af teoretisk viden, og derfor tror jeg på, at min idé vil kunne bære frugt, fordi der er balance mellem teoretisk og praktisk erfaring, siger Storm Ludvigsen til inussuk.gl.
Storm Ludvigsen finder det vigtigt, at behandlingsinstitutionen Katsorsaavik Nuuk inddrages i arbejdet for at aktivere flest mulige langtidsledige, da der i følge Storm typisk ligger nogle sociale forhold og blokerer sindets vilje til at arbejde. Herunder mennesket som en ressource, hvorfor det også er vigtigt med personlig udvikling for de arbejdsløse.
/Storm_Ludvigsen.jpg)
Aktiveringen og beskæftigelsen af de arbejdsløse skal blandt andet foregå ved naturen i Nuuk og omegn, så de menneskelige ressourcer kan føle deres nytte tæt på deres kulturelle arv.
- Piareersarfiit gør et godt stykke arbejde, men det er kun for aldersgruppen 18 til 24-årige. Den glemte gruppe er personer på 25 år og op efter. Det er folk, der gerne vil arbejde, men mangler det lille skub, der skal til, før de kan komme på ret kurs. Det kan kun gøres via samarbejde, hvorfor det er vigtigt, at det videre arbejde tages i tæt samarbejde med socialforvaltningen i Nuuk Kommunea, og ikke mindst Center for Arbejdsmarked og Kompetence, der står for aktivering i dag, slutter Storm Ludvigsen.
Oqaatsut-iværksætter røg på vandvognen
Iværksætteren Karl Frederiksen har i mange år haft en iværksætterdrøm, der bare ventede på det rette øjeblik til at blive realiseret. Karl, der oprindeligt kommer fra bygden Oqaatsut ved Ilulissat, købte denne sommer en vandvogn og er nu godt i gang med at drive forretning i byen ved Isfjorden som vognmand.
At det skulle gå sådan, var ikke helt som forestillet. Karls iværksætterdrøm startede således med et ønske om at drive virksomhed inden for turisme, men det blev aldrig ført ud i livet. Omstændighederne og iværksætterlysten gjorde i stedet for, at Karl slog sig ned i transportsektoren.
- Det handler om at turde tage springet, hvis man tror på sin idé. Måske går det, måske går det ikke. Det er ikke alt, der er holdbart. Turisme skulle åbenbart på nuværende tidspunkt ikke blive mit gebet. Ikke at sige, at det aldrig bliver det. Jeg kan ikke holde mig til én ting, som mon ikke jeg også tager springet til turismesektoren om nogle år, udbryder foretagsomme Karl Frederiksen.
/Karl_Frederiksen.jpg)
Karl Frederiksen har en ansat, og har planer om at udvide sine kompetencer yderligere inden for transportsektoren, herunder kørsel af lastbiler.
- Jeg kan godt lide at finde alternativer til det eksisterende. Jeg finder f.eks. priserne for flyttekørsler her i byen alt for dyre. Byen vokser med stor hast, og når jeg er overbevist om, at jeg kan gøre det bedre, så hvorfor ikke forsøge, slutter Karl Frederiksen.
Iværksætter: Qullissat som rekreationssted
Larseeraq Poulsen fra Ilulissat deltog som alderspræsident på Niuernermik Ilinniarfiks iværksætterkursus modul 2, på Hotel Arctic, med sine 62 år.
Larseeraq har en drøm - en iværksætterdrøm. En drøm om at opføre et rekreationssted i den forladte kulmineby Qullissat. Larseeraq er nu i gang med at tage de første spæde skridt, så det indledende arbejde kan komme godt i gang.
- Hele livet kan man sidde med drømme om at starte egen virksomhed, hvis man ikke tager det første skridt. Jeg er et levende bevis på, at det aldrig er for sent at starte, siger iværksætteren Larseeraq Poulsen til inussuk.gl.
/Larseeraq_Poulsen.jpg)
Larseeraqs plan er, at rekreationsstedet skal være et sted for hele befolkningen i Grønland, og på sigt for turister i højsæson.
- Qullissat skal bl.a. fungere som en alternativ behandling til behandlingsinstitutionen Qaqiffik for de unge som har misbrugsproblemer, da de unges forening med vort storslåede natur og meningsfyldt arbejde vil bidrage til deres helbredelse, fortsætter iværksætteren Larseeraq Poulsen til inussuk.gl, der i disse dage søger samarbejde med Ilulissat Kommune.
Stedet forventes åbnet til foråret, og Larseeraq oplyser i øvrigt, at han på sigt ligeledes ønsker at inddrage Qeqertarsuaq Kommune for at drømmen kan blive til virkelighed.
|
Nyheder |
25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.
|
|