Ansøgningsfrist til NATA udløber meget snart...
Ansøgningsfristen til turismerelaterede projekter og i forbindelse med opnåelse af støtte fra NATA (North Atlantic Tourism Association udløber formelt i dag. Da vi endnu ikke har modtaget nogen ansøgninger fra grønlandske aktører, er det blevet besluttes at strække fristen til tirsdag d. 2. september. Et projekt skal min. indeholde samarbejde mellem to ud af tre lande (Grl., Island og Færøerne), og kan fx indebære et praktikudvekslingsophold for en turistmedarbejder i et Nordatlantisk land for bare at nævne ét eksempel.
NATA har til formål at effektivisere samarbejdet indenfor de turistmæssige tiltag i Vestnorden ved at styrke, koordinere og sikre et fremadrettet samarbejde blandt de vestnordiske lande på de områder, hvor der er fælles turismeinteresser.
Bestyrelsen for NATA forvalter og varetager uddelingen af de nationale projektstøttemidler, som hidtil har været bevilget i forbindelse med de to bilaterale samarbejdsaftaler mellem Færøerne og Island (FITUR) henholdsvis Grønland og Island (SAMIK).
Der kan primært ydes støtte til turismerelaterede projekter indenfor:
Udvikling af kombinationsturisme
Markedsføring og analyse af turisme
Erfaringsudveksling herunder udvikling og koordinering af uddannelsestiltag
Faglige studieture/praktikordninger
Der kan søges støtte til projekt, rejse eller aktivitet som foregår inden udgangen af 2008. Alle ansøgninger skal søges på formular, hvor der vedlægges evt. yderligere projektbeskrivelse og budget. Ansøgning udfyldes på dansk eller engelsk og sendes og sendes til:
NATA c/o, Grønlands Turist & Erhvervsråd
Strandgade 91, 1010 København K
For eventuelle spørgsmål, venligst kontakt:
Lykke Geisler Yakaboylu på tel. +4532833887
Eller e-mail: lykke@greenland.com
Ansøgningsblanket kan downloades på www.greenland.com
|