|
|
|
|
"Tikeraat" - pulje vedr. tilskud til kurser på turismeområdet
Turismeerhvervet er et af de erhverv i Grønland, hvor der er gode vækstmuligheder, men også et erhverv, hvor der et betydeligt behov for kompetenceudvikling.
På denne baggrund er der i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked etableret en (begrænset) pulje med betegnelsen ”TIKERAAT”, hvis formål er at yde tilskud til kompetenceudviklingskurser på turismeområdet. Sigtet med puljen er at bidrage til at øge det samlede udbud af turismekurser. Puljemidlerne kan anvendes til tilskud i 2009. Men der arbejdes på at udvikle kursus- og tilskudsmulighederne for tiden efter 2009.
Overordnede retningslinjer for tilskud
Det forventes, at der fra puljen kan ydes tilskud til en del af udgifterne til det enkelte kursus. Den nærmere tilskudsprocent afhænger af antallet og kvaliteten af indkomne ansøgninger.
Der kan ydes tilskud til følgende typer af turismekurser:
• Basiskurser vedr. service og salg inden for turisme, under hensyn til regionale forudsætninger
• Basiskurser vedr. sprog målrettet servicering inden for turisme
Målgruppen for deltagere på disse kurser er bl. a. outfittere, guider, kunsthåndværkere, slædekuske og andre, der har interesse for at arbejde med turister.
Tilskud gives inden for rammerne af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Særligt skal nævnes, at:
• Kurserne skal som deltagere primært have ufaglærte og evt. faglærte
• Det enkelte kursus skal have en varighed på minimum 4 dage
• Det enkelte kursus skal have mindst 6 deltagere
• Der kan ydes tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter samt kursusafgifter
Kursusudbyder udsteder kursusbevis til deltagere, som gennemfører kurset.
Ansøgninger skal være modtaget af GTE senest den 16. marts. Indkomne ansøgninger behandles i et samarbejde mellem GTE og Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Det forventes, at der foreligger svar på ansøgninger sidst i marts.
I forbindelse med gennemførelsen af det enkelte kursus kan skabelon for kursusbevis rekvireres hos Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE), mens afrapporteringsskema kan hentes på GTE’s hjemmeside.
Download ansøgningsskema (33 KB - pdf).
Download Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 21 af 1.7.2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet (30 KB - pdf).
Download retningslinjer for tilskud (41.5 KB - pdf).
|
Nyheder |
25. februar
2.-3. juni 2010 i Radisson Falconer i København
4. februar
Vil du udvikle din virksomhed og har brug for inspiration?
1. februar
I denne uge gennemfører fem senioreksperter fra OECD i Paris en mission i Grønland i Nuuk for at interviewe en række af landets centrale opinionsdannere og beslutningstagere. Delegationen mødes også med landspolitikere.
22. januar
NORA ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten, for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk, bæredygtig økonomisk udvikling.
|
|
|