|
For at forbedre mulighederne for projektsamarbejde og vidensdeling på tværs af landegrænser i Europa, har EU etableret en række støtteprogrammer til styrkelse af regionale samarbejder omkring erhvervsudvikling, uddannelse, innovation, miljø, kultur, forskning m.m.
Grønland har i kraft af sin OLT – status (Oversøiske Lande og Territorier) adgang til disse EU programmer, hvorfor grønlandske virksomheder og institutioner kan søge på lige fod med virksomheder og institutioner i EU landene.
Grønland deltager også selvstændigt i Northern Periphery Programme (NPP), som er et EU program, der tager udgangspunkt i de fælles problemstillinger, som tyndtbefolkede områder i Arktis og Nordatlanten oplever i forbindelse med erhvervsudvikling, innovation, transport, turisme, bæredygtig udvikling, forskning, uddannelse mm.
Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE) er kontaktpunkt for alle, der har interesse i at deltage i EU-finansierede projekter. Gennem GTE kan I få hjælp til at søge partnere, identificere relevante projekter og i det hele taget få hjælp og rådgivning i processen fra ide til færdigt projekt.
Se her for en oversigt over EU-programmer, som Grønland har adgang til.
|